Principper

Skolens principper er udarbejdet af skolebestyrelsen.

Det tilstræbes at lave så velfungerende klasser som muligt. Klasserne skal afspejle bredden på årgangen både socialt og fagligt.

Det tilstræbes en ligelig fordeling af drenge og piger i klasserne på årgangen.

Det tilstræbes en ligelig fordeling af antallet af elever i klasserne på årgangen.

Alle børn kommer i en klasse med klassekammerater, som de har gode relationer til.

Skolens klasser sammensættes af det pædagogiske personale fra førskolen, børnehaveklasselederne og ledelsen.

Klasserne meldes ud til forældrene inden afholdelse af forældremødet op mod sommerferien.

Hovedformålet med skole-hjemsamarbejdet er at give det enkelte barn den bedst mulige basis for at tilegne sig læring i skolen. Grundlaget er det fælles ansvar, vi har for børnene.

Der tilstræbes en ligeværdig dialog mellem forældre og skolen, der bygger på konstruktiv medvirken fra begge parter.

Skole og forældre har et fælles ansvar for at samarbejdet lykkes. Det bedste grundlag for dette er gensidig tillid og god tone. Det gøres klart overfor alle forældre, hvad skolen forventer af dem, og hvilke forventninger de kan have til skolen.

For at opnå bedst mulig trivsel for alle elever opfordrer skolen alle forældre til at deltage aktivt i fællesskabet.

Det er i det daglige samarbejde vigtigt, at en hurtig kontakt mellem skole og forældre
medvirker til, at aktuelle problemer løses snarest til gavn for barnet.

Meddelelsesbogen

Meddelelsesbogen bruges som en fast del af kommunikationen mellem skole og hjem.

Meddelelsesbogen erstatter elevplanen.

Formålet med meddelelsesbogen er, at den skal understøtte den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling.

  • Meddelelsesbogen udfyldes mindst en gang om året i forbindelse med skole-hjem-samtalerne.
  • Den er altid åben for forældre og elever.
  • Meddelelsesbogen udfyldes for 0. klasse inden for kompetenceområderne sprog og matematik samt alsidig udvikling. For 1.-6. årgang skal den udfyldes for fagene dansk, matematik samt alsidig udvikling.
  • Meddelelsesbogen skal indeholde få aktuelle og væsentlige fokuspunkter. I beskrivelsen af den enkelte elev tages der udgangspunkt i denne ressourcer.
  • For elever i større udfordringer, skal meddelelsesbogen indeholde information om indsatser samt opfølgning.
  • Det er muligt, at henvise til andre dokumenter omkring eleven. Her skal der være en særlig opmærksomhed på, at meddelelsesbogen kan læses af både forældre og elever.

Det overordnede formål for fagfordelingen er at sikre eleverne de bedst mulige vilkår for faglig og social læring.

Hensynet til helheden for eleverne vejer tungt ved fagfordelingen, der herefter behandles ud fra følgende sideordnede principper:

  • Lærere og pædagoger organiseres i årgangs- og fagteam.
  • Den enkelte medarbejder bør have sin væsentligste arbejdstid i sit årgangsteam. Han/hun bør kun være primærlærer på én årgang.
  • Særligt gælder det for kompetenceteamet, at er man tilknyttet dette, har man ca. lige dele arbejdstid i almenundervisningen og i kompetenceteamet.
  • Den enkelte klasse/årgang skal have færrest mulige lærere/pædagoger tilknyttet.
  • Det har 1. prioritet, at teamets lærere varetager undervisningen i fag, hvor de har linjefagsuddannelse eller anden tilsvarende undervisningskompetence.
  • Ved lærerskift, tilstræbes det, at ingen klasser skifter begge primærlærere på én gang.
  • Det tilstræbes, at der er en god erfaringsfordeling i det enkelte team.
  • Det tilstræbes, at der laves brobygning, så der skabes sammenhæng mellem børnehaveklasse og 1. klasse.

Skolelederen er ansvarlig for fagfordelingen.

Det er frivilligt, om en klasse ønsker at have en klassekasse.

En klassekasse er en fælles pengeindsamling, som den enkelte klasse kan etablere. Indbetaling til en klassekasse er frivillig.

Alle børn må deltage i klassearrangementer, uanset om forældrene har betalt til klassekassen (Folkeskoleloven § 50, stk. 9).

Klassens forældre indbetaler et aftalt beløb, som anvendes til klassens bedste. Klassen kan også aftale at gennemføre arrangementer og aktiviteter, som skaffer penge til klassekassen.

Formålet med klassekasser

Formålet med at have klassekasser på Kristrup Skole er at give klasserne lidt ekstra midler, som kan bruges til fælles oplevelser ud over den daglige undervisning.

Principper for brug af klassekassen

  • Brugen af klassekassen fastlægges af klassens forældre
  • Klassekassen kan anvendes til fælles udgifter (f. eks. til fælles indkøb til klassen, klassefester og -arrangementer, fornøjelser ved udflugter og lignende).

Principper for administration af klassekasser

  • Ingen er pligtig til at indbetale til klassekassen, men alle må deltage i planlagte aktiviteter.
  • Det er forældrene i klassen, som beslutter, hvor meget der skal indbetales til klassekassen
  • Det er forældrene i klassen, der står for administration af kassen.

Eksempler på brug af midler fra en klassekasse

  • "Lidt ekstra" til klassen, såsom legeredskaber, blomster mv.
  • Is, sodavand, julefrokost o. lign. i klassen eller i forbindelse med ekskursioner
  • Fællesarrangementer for børn og forældre
  • Ekstra udflugter i klassen i forbindelse med hytteture og lejrskoler.

Generelt skal skolens samlede indkøb afspejle de værdier, der udtrykkes i skolens målsætning.

Principielt overlades det til skolens personale, med ansvar over for skolelederen, at tage stilling til de undervisningsmaterialer, skolen måtte anskaffe.

Skolebestyrelsen ønsker at orienteres ved nyanskaffelse af undervisningssystemer og ved indkøb af materialer, der af personalet anses for værdifulde og ønskelige, men som må anses for etiske, politisk eller moralsk at være kontroversielle.

Formål

Formålet med dette princip er at dels at sikre, at elevernes læring ikke forstyrres af brug af mobiltelefoner og andre elektroniske devices og dels at understøtte udviklingen af det sociale samvær og fællesskab på Kristrup skole. Desuden er formålet med princippet at skabe gode forudsætninger for, at børnene er fysisk og socialt aktive i frikvarterene.

Berørte områder

Princippet gælder for hele skolen, SFO og Fritidsklub.

Princippet

Personalet kan vælge at inddrage mobiltelefoner i undervisningen, hvor det er relevant.

  1. Mobiltelefoner og andre elektroniske devices må ikke være et forstyrrende element i skoledagen.
  2. Mobiltelefoner og andre elektroniske devices kan indarbejdes og bruges aktivt som et redskab i undervisningen.
  3. Brug af mobiltelefoner og andre elektroniske devices skal ske på etisk forsvarlig vis og efter aftale med en voksen.
  4. Ansvaret for den enkelte elevs mobiltelefon er forældrenes.

Det overordnede mål for skemalægningen er at sikre eleverne de bedst mulige faglige og pædagogiske vilkår.

Følgende sideordnede principper gælder herefter:

  • Det tilstræbes at de yngste klasser har en af deres kontaktlærere hver dag.
  • Det tilstræbes, at der planlægges med dobbeltlektioner, medmindre andet ønskes.
  • Der tilstræbes en jævn fordeling af de praktisk-musiske fag fag på ugedagene og hen over året.
  • Parallellægning af timer inden for hovedfagene for mindst to af klasserne på årgangen tilstræbes.
  • Det tilstræbes, at sprogfagene ikke placeres umiddelbart efter hinanden.
  • Det tilstræbes af skemaerne udmeldes inden sommerferien.

Den ansvarlige for skemalægningen er skolelederen.

Alle elever vil i løbet af deres skolegang på Kristrup Skole deltage i følgende overnatnings- og lejrskoletilbud:

Udflugt på 3. årgang

  • forløber over to dage med en overnatning
  • finder sted i lokalområdet
  • der er en elevbetaling på et rimeligt beløb til dækning af udgifter til kost på max 100 kr. pr. dag.

Udflugt på 6. årgang

  • forløber over fire dage med tre overnatninger
  • finder sted i Danmark
  • der er en elevbetaling på et rimeligt beløb til dækning af udgifter til kost på max 100 kr. pr. dag.

Overnatning på 3. årgang

Overnatningen er et led i undervisningen i den pågældende klasse/årgang. Da overnatningen er en del af den daglige undervisning, vil forberedelsen og opfølgning foregå i undervisningstiden, og der vil være mødepligt for eleverne. Overnatningen bør foregå i lokalområdet.

Lejrskole

Lejrskoler er et sædvanligt led i undervisningen af den pågældende klasse/årgang. Da en lejrskole er en del af den daglige undervisning, vil forberedelsen og opfølgning foregå i undervisningstiden, og der vil være mødepligt for eleverne. En lejrskole bør være inden for landets grænser.

Lejrskolen placeres i den første tredjedel af skoleåret.

For elever i Kristrup Skoles specialklasser

Elever der gå i vores specialklasser deltager i løbet af deres skoleforløb hos os (0.-6. klasse) i en overnatning og en lejrskole under samme vilkår som de øvrige elever.

På Kristrup skole finder vi det vigtigt, at alle elever kommer ud i det omkringliggende samfund, ligesom vi synes det er vigtigt, at skolen inviterer det omkringliggende samfund indenfor.

Samarbejdet skal fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne får kendskab til de muligheder, som foreningslivet og erhvervslivet rummer for at øge elevernes livsduelighed, højne trivslen, motivationen og den faglige kvalitet.

Følgende tilstræbes omkring den åbne skole

  • Den indarbejdes i årsplanen, så den understøtter opfyldelse af målene i de enkelte fag.
  • Alle elever oplever den åbne skole
  • Alle fag anvender den åbne skole.
  • Den tilpasses de enkelte klassetrin og øvrige forhold omkring den enkelte klasse.
  • Den tager udgangspunkt i elevernes interesser og motivation.
  • Den giver klar kobling mellem teori og praksis.

Det tilstræbes at den åbne skole er så varieret som muligt. På Kristrup Skole arbejdes der løbende med at udvikle den åbne skole med henblik på til stadighed at opnå optimalt udbytte for den enkelte elev. Kristrup Skole kan inddrage forældrene som aktive medspillere i forbindelse med den åbne skole.

Når der organiseres aktiviteter, skal der foreligge klare aftaler om ansvarsfordeling og sikkerhed for alle elever og medarbejdere.

Undervisningen flyttes ofte til andre lokaliteter end Kristrup Skole. Derfor kan det være nødvendigt at transportere elever i skoletiden.

Hvis aktiviteten foregår i lokalområdet, foregår transporten for indskolingen altid til fods.For mellemtrinnet kan det evt. foregå på cykel.

Skal klassen længere væk, foregår transporten af elever som udgangspunkt altid med offentlige transportmidler.

I særlige situationer kan transporten foregå ved samkørsel mellem forældre, eller ved at personale transporterer elever i dertil lånte kørertøjer eller i egne biler.

Forældre kan blive bedt om at køre i forbindelse med hyttetur og lignende.

Teamet omkring klassen/årgangen melder ud i god tid, og de står for organiseringen af selve samkørslen.

Forud for personalets kørsel med elever skal der altid indhentes en skriftlig tilladelse fra forældrene.

Hvis elever transporteres i private biler, er det altid køretøjets forsikring ,der gælder ved evt. skader.

Klassesammenlægning og klassedeling på Kristrup Skole hviler på både Folkeskoleloven og kommunens ressourcemodel.

Klassesammenlægninger er almindeligvis betinget af, at en eller flere af klasserne på en årgang har et for lille antal elever, hvilket bevirker, at det samlede elevantal udløser færre klasser på årgangen. Da de økonomiske midler tildeles efter det faktiske elevtal, vil der som regel ikke være økonomi til at fastholde klasser med for få elever.

Klassedeling kan ske, hvor elevtallet på årgangen er stigende og derfor udløser tildelinger til flere klasser.

De nye klasser laves efter skolens gældende princip for klassedannelse.

Efter beslutningen om sammenlægning eller deling af de eksisterende klasser er det årgangens lærere og pædagoger, der i samarbejde med skolens ledelse fordeler eleverne i de nye klasser. Det er skolelederen, som træffer den endelige beslutning.

Processen med den konkrete sammenlægning eller deling aftales mellem skolens ledelse og årgangens lærere og pædagoger.

Elever og forældre orienteres så tidligt som muligt og inddrages i relevant omfang i forhold til planen for forløbet.