Antimobbestrategi

Formål

Formålet med Kristrup Skoles antimobbestrategi er at sikre et godt undervisnings- og læringsmiljø i alle klasser med udgangspunkt i skolens værdier: Kristrup Skole skal være et godt sted at lære og et godt sted at være.

Målsætninger

Vi vil være en skole for alle. Vi vil have et miljø, man kan udvikle sig i og som er præget af fællesskabsfølelse, tryghed, respekt og tolerance.

Skolens forståelse af mobning

Hvad forstår vi ved mobning?                                                                                                                                                                     

Mobning er, når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer - herunder systematisk forfølgelse eller forulempelse - eller udelukkes fra et socialt fællesskab. Mobning kan foregå i skolen, i fritiden eller på sociale medier.

Hvad forstår vi ved konflikter?                                                                                                                                                                    

Konflikter er et udtryk for, at to eller flere personers modstridende interesser eller behov støder sammen. Alle oplever konflikter i deres liv og alle oplever at være en del af store og små konflikter. Konflikter opstår, når en uenighed er så stor, at det skaber en anspændt situation eller relation mellem to eller flere parter.

Hvad forstår vi ved drilleri?

Alle oplever drilleri, og alle prøver også at drille. På den måde er drilleri naturligt og ikke usundt, så længe det ikke bliver konstant. Formålet med drilleri er først og fremmest at opnå kontakt - negativ eller positiv. For nogle børn betyder drilleri ikke så meget, mens andre bliver meget kede af det. Drilleri er således en del af børnenes socialisering og giver mulighed for at øve sig i at håndtere uenigheder og de små spændinger, alle oplever gennem livet.

Hvad forstår vi ved trivsel?

Trivsel er, når man befinder sig i et miljø præget af gensidig respekt, tryghed, interesse og glæde. Eleverne skal opleve et godt miljø for udvikling og læring. Trivsel er ikke statisk, men en proces, der til stadighed er i bevægelse og kræver opmærksomhed fra både elever, forældre og personale. God trivsel er et fælles ansvar.

Hvorfor opstår mobning?

Mobning skyldes normalt ikke en enkelt faktor, men snarere en kombination af flere faktorer, der spiller ind i hinanden på komplekse måder.

Mobning kan opstå af mange forskellige årsager, hvoraf nogle af de vigtigste inkluderer:

  • Magt og kontrol: Ønsket om at opnå eller opretholde magt og kontrol over andre. Dette kan være et resultat af usikkerhed eller lavt selvværd.
  • Manglende empati
  • Konflikter og konkurrence, hvis det eskalerer til rivalisering eller fjendtlighed.
  • Manglende opmærksomhed eller intervention: Hvis ledelsen eller andre autoriteter ikke er opmærksomme på eller undlader at gribe ind overfor mobning, kan det anspore til gentagen adfærd.
  • Individuelle faktorer: Nogle personlige træk, som fx. aggression, impulsivitet eller mangel på sociale komptencer, kan øge risikoen for at engagere sig i mobning.

Mobning eller lignende

Tegn på mobning og mobbemønstre i klassen/fællesskaber kan være:

  • Grupperinger ift. frikvarterslegeaftaler
  • Negativ nonverbal kommunikation i klasserummet
  • Invitationer, som udelukker enkeltpersoner fra fællesskabet
  • Negativt sprogbrug mellem eleverne

Tegn på mobning og mobbemønstre hos den enkelte:

  • Manglende interesse for skolen
  • Negativ kommunikation på nettet
  • Adfærdsændringer som fx. følelsesladede reaktioner, angst, modvilje.
  • Isolation fra gruppen - eksempelvis at trække sig fra legegrupper, gruppearbejde ell. lign.
  • Ændringer i søvn- og spisevaner som følge af en stress-situation

Digital mobning

Tegn på digital mobning:

  • Nedstemthed eller angst som følelsesmæssige reaktioner
  • Pludselig undgåelse af teknologi kan det være et tegn på, barnet oplever noget ubehageligt online.
  • Nedgang i skolepræstationer grundet koncentrationsbesvær
  • Sociale isolation eller pludselig ændring i adfærd
  • Fysiske symptomer som søvnproblemer, mavesmerter eller hovedpine på grund af stress forbundet med digital mobning.
  • Konkrete tegn som at dele billeder af andre uden tilladelse, skrive i et nedladende sprog om og til klassekammerater, oprette chatgrupper og her udelukke enkeltpersoner

Forebyggelse

Forebyggelse af mobning og digital mobning på skolen

Forebyggende arbejde på Kristrup skole

Der er mange initiativer, vi på skolen kan foretage for at forbedre elevernes trivsel og derved minimere risikoen for mobning. Den vigtigste del af dette arbejde foregår i klasselokalet, skolegården, SFO og klubben. Her er det væsentligt, at eleverne lærer at acceptere og giver plads til forskelligheder. På skolen skal eleverne mødes af tydelige voksne, der er gode forbilleder og som støtter og vejleder børnene i at håndtere konflikter, og som er parate til at gribe ind, hvis det er nødvendigt.

Arbejdet med elevernes trivsel foregår også i mange andre sammenhænge, og det er skolens opgave at have øje for elevens samlede situation.

Det gode klassemiljø

Et godt klassemiljø er en forudsætning for at undgå mobning.

Grundlaget for det gode klassemiljø starter allerede i førskolegruppen og det fortsætter i børnehaveklasserne og hele vejen til 6. klasse.

Vi bruger perioden med førskolegruppen til at se børnene an, så vi får mulighed for at sammensætte gode klasser. Klassedannelserne sker i et samarbejde mellem personale fra dagtilbuddene, der kender børnene fra tidligere, skolens eget personale, der er tilknyttet førskolen samt skolens ledelse. Vi er meget bevidste om, at den gode skolestart er vigtig for en god og sund klassekultur, hvor alle gives mulighed for trivsel og mobning dermed undgås.

I hele skoleforløbet samarbejdes der på Kristrup Skole i årgangsteams. Teamets medlemmer har i fællesskab ansvar for at skabe rammerne for det gode klassemiljø i klasserne på årgangen. På alle årgange arbejdes der med klasseregler, god omgangstone og trivsel. Arbejdet er fortløbende, og elever og forældre inddrages undervejs i skoleforløbet.

Årgangsteamet skaber rammerne for, at forældre har mulighed for at drøfte klassens trivsel. Det kan bl.a. ske på forældremøder. Ved skolestart præsenteres der ved et af de første forældremøder værktøjer til godt forældresamarbejde både i og uden for skolen. Vi anbefaler, at klassens forældre arrangerer aktiviteter for elever og forældre udenfor skoletiden.

Forældrene har medansvar for at skabe god trivsel i klassen.

Den bedste måde, man som forældre kan bakke op om sit barns/klassens trivsel på, er ved at være et godt forbillede i alle sammenhænge. Dette er man blandt andet, når man omtaler skolen og andre børn og forældre i positive vendinger. Gode relationer mellem klassens forældre styrker også elevernes trivsel i og uden for skolen.

Som skole forventer vi, at man som forældre til en elev på Kristrup Skole bakker op om og deltager positivt og aktivt i sit barns skolegang. Åbenhed omkring eventuelle udfordringer skaber gode muligheder for at forebygge konflikter og mobning. Vi opfordrer alle forældre til at henvende sig direkte til skolen, hvis der opleves noget, der undrer eller vækker bekymring ift. mistrivsel eller mobning hos eget eller andres børn. I første omgang kontaktes en fra årgangsteamet, dernæst kontaktes skolens ledelse.

Tidlig indsats

Vi samarbejder med distriktets børnehaver omkring en god skolestart. Vi får en god overlevering af børnene, og så vidt det er muligt, er der en medarbejder fra hver børnehave med i førskolegruppen.

Venskabsklasser

Formålet med venskabsklasserne er at give eleverne nogle gode oplevelser og danne relationer med på tværs af alderstrin.

  1. årgang er venner med 3. årgang
  2. årgang er venner med 4. årgang
  3. årgang er venner med 5. årgang
  4. årgang er venner med 6. årgang fra Søndermarksskolen.

Eleverne i vores specialklasser er venner på tværs af klasserne.

For de yngste elever drejer det sig om at få kendskab til nogle ældre elever på skolen, så de kan føle sig mere trygge ved de store.

For de ældste gælder det om, at de skal lære at tage ansvar og vise hensyn til de små.

Hytteture/lejrskoler

Hytteture og lejrskoler er en fast integreret del af skolens hverdag. Eleverne kommer i løbet af deres skoletid på 2 udflugter med overnatninger. Udover det faglige indhold i lejrskolerne er der også et socialt formål. De fælles oplevelser, man får på lejrskolerne, er ofte med til at styrke det sociale netværk i klassen, da eleverne får lov til at møde hinanden under andre forhold end dem, de er vant til i klasselokalet. Det er skolens opfattelse, at lejrskolerne dermed bidrager til at fremme trivsel.

Emneuger

I løbet af skoleåret afvikles to emneuger. Den ene uge er en trivselsuge. Trivselsugen er placeret i ugen op til efterårsferien, og den kobles sammen med skolernes motionsdag. I denne uge arbejder alle årgange med aktiviteter, der styrker trivslen og fællesskabet.

Nye elever

Forældre til nye elever inviteres indledningsvis til et opstartsmøde med en repræsentant fra skolens ledelse samt lærer og pædagog fra det modtagende klasseteam. Når der starter en ny elev i klassen, informeres klassens elever og forældre af teamet, så de kan bakke op om en god skolestart.

Fravær

Såfremt en elev har højt eller bekymrende fravær, undersøger skolens ledelse og årgangsteamet årsagen til fraværet. Nødvendige tiltag iværksættes.

Trivselsmåling

Udarbejdelse af trivselsmåling og undervisningsmiljøvurdering foregår hvert år. Resultater og handleplaner kan ses på skolens hjemmeside og indgår i skolens kvalitetsrapport.

Digital mobning

Digital mobning sidestilles med dårligt fysiske miljø og mobning på anden vis.

Frem for at opstille forbud, arbejder vi på skolen med etiske regler i forbindelse med brug af sociale medier. På mellemtrinnet er brugen af sociale medier et tema, som tages op med elever i skoletiden og med forældrene på et af forældremøderne.

Vi opfordrer til, at forældre følger deres barns brug af de sociale medier, og taler med dem om regler og brug. Mobning på de sociale medier foregår som oftest i fritiden, men konflikterne tages med ind i skolen. En enkelt regel i kommunikationen her er: Vær tydelig - forsøg herved at undgå misforståelser, og vær et godt forbillede på den måde du selv bruger sociale medier. Der henvises i øvrigt til skolens princip for brug af mobiltelefoner.

Skolens kompetencecenter

Kompetencecenterets personale er en ressource, som de enkelte årgangsteam kan benytte til forebyggende arbejde og sparring i forhold til enkelte elever eller klassernes faglige og sociale trivsel.

Elevperspektivet:                                                                                                                                                                                                                 Dette er elevernes forslag til tiltag, som kan forebygge mobning

  • Sætte fokus på det gode frikvarter

(bruge rød, gul og grøn kort når man kommer ind fra frikvarter)

  • Skabe en god kultur i klassen fx gennem samarbejdsøvelser
  • Kende hinanden godt på tværs af årgangene - lave fælles aktiviteter
  • Flere faste dage til venskabsklasser

 

Ledelse

  • Ledelsen har altid det overordnede ansvar for at overholde de gældende regler ift. at antimobbestrategien efterleves og at handlingsplaner iværksættes.
  • Ledelsen har mulighed for at inddrage skolens ressourcepersoner, hvor det findes relevant for en trivselsindsats.
  • Samtidig er det ledelsens ansvar at give rum og tid til at de enkelte klasseteams kan bringe de forebyggende tiltag i spil i klasserne.

Lærere/pædagoger

  • Pædagogisk personale har ansvaret for at sætte de forebyggende indsatser i spil i klasserummet og arbejder dagligt med at understøtte elevernes trivsel i klasserummet.

Skolebestyrelsen

  • Overordnet set er skolebestyrelsen talerør for den samlede forældregruppe på Kristrup Skole. Skolebestyrelsen er deltager i udarbejdelse af Kristrup Skoles antimobbestragi og kvalificerer denne og evaluerer årligt skolens antimobbestrategi og værdiregelsæt.

Elever

  • Elevgruppen på Kristrup Skole er under guidning forpligtede på at være medskabere af et positivt og fælleskabsorienteret læringsmiljø i skoletiden. Ligeledes opfordres elevgrupperne til at fokus på den digitale trivsel i fritidsdelen.

Handlepligt ved mobning eller lignende

Nedenstående handlingstrappe følges, den angiver rækkefølgen for handlinger og involvering i forbindelse med mobning eller lignende. Skolens ledelse informeres og inddrages i hele processen.

A. Der laves først en vurdering af situationen. Her bruges værktøjet: Hvad er mobning og mobbelignende situationer

 B. Hvis der konstateres mobning eller lignende, skal der udarbejdes en handleplan senest 10 arbejdsdage efter. Her bruges værktøjet: Skabelon til handlingsplan

Repræsentanter fra teamet og forældre mødes og får klarlagt den konkrete situation.   Mødet kan foregå på foranledning af begge parter.

På baggrund af mødet aftales konkrete handlinger.

Der bør arbejdes med de implicerede børn og med hele børnegruppen, da mobning anses som udtryk for uhensigtsmæssige dynamikker i børnenes miljø eller mistrivsel hos et barn.

Forældregruppen i klassen inddrages, hvis det skønnes relevant.

Vi opfordrer til, at man henvender sig på skolen og/eller til forældrene til den eller de børn, det handler om, hvis man oplever noget, der ligner mobning.

Årgangsteamet har ansvar for at følge op på det enkelte barn og klassens trivsel.

 Ledelsen inddrages ved behov.

Ansvar for indgriben og opfølgning

Skoleledelsen:

Skolens ledelse skal i samarbejde med klasseteamet sikre handling, hvis mobning finder sted i fællesskabet. Der arbejdes konkret med inddragelse af forældre, berørte elever og klassefællesskabet

Lærere/pædagoger:

Skolens lærere og pædagoger er forpligtede på at orientere skolens ledelse om sager, som angiver problematisk mistrivsel i klassen eller episoder af mobning. Derefter sikres handling i fællesskab.

Elever:

Elever opfordres til at kontakte klasseteamet eller forældre, hvis der er mistanke om eller kendskab til mobning. For skolens yngste elever kan dette hjælpes på vej via klassemøder og lign.

Forældre:

Forældre er forpligtede på, at tage kontakt til skolebestyrelsen eller klasseteamet, hvis man har mistanke om eller kendskab til mobning.

Genoprettelse og forankring

Der skal sikres synliggørelse og aktiv brug af antimobbestrategi

Ledelsen:

Skoleledelsen sikrer, at der sker en opfølgning på de indgåede aftaler og i arbejdet med at genoprette tillid og tryghed for den enkelte og for klassefælleskabet.

Dette sker ved at stå til rådighed for sparring, handlemuligheder mv. for de implicerede parter samt afholde et opfølgende møde med de implicerede parter og klasseteamet senest to måneder efter 1. møde.

Ledelsen er ansvarlig for at antimobbestrategien årligt evalueres og gennemgåes blandt det pædagogiske personale.

Lærere/pædagoger:

Der arbejdes primært med at genoprette tillid og tryghed i klassefællesskabet.

Her fokuseres på den forebyggende del og følgende indsatser på Kristrup Skole kan ligeledes tage i brug:

  • Bombekursus
  • Dit liv på nettet
  • Klassemøder

Lærere og pædagoger er særligt opmærksomme på dynamikken i klassefællesskabet og er forpligtede på at rette henvendelse til ledelsen, hvis der opstår ændringer af negativ karakter.

Forældre:

Forældrenes engagement i at genoprette tillid og tryghed i klassefælleskabet er af stor betydning uanset, om de har været involveret direkte eller indirekte i mobningen. På Kristrup Skole italesættes trivsel og antimobning på forældremøderne, så der skabes mulighed for at

forældregruppen kan bidrage til at (gen)opbygge trygge og tolerante fællesskaber.  Det er væsentligt at øve eget barn i at rette henvendelse til det forurettede barn, sige undskyld og snakke om, hvilket sprog, vi bruger, når vi taler sammen. Ligeledes har forældrene via forældrerådet mulighed for at planlægge og afvikle aktiviteter i klassen, der styrker fællesskab, sammenhold, samarbejde og tolerance og dermed skabe basis for åbenhed og dialog omkring situationen og det, der har været svært.

Skolebestyrelsen:

Skolebestyrelsen evaluerer årligt antimobbestrategien for at sikre, at den er aktuel.

Elevrådet/UMR:

Elevrådet arbejder i starten af hvert skoleår med antimobbestrategien sammenholdt med DNT. Elevrådets arbejde formidles til skolens øvrige elever bla. gennem video-referater.

Elevernes forslag til, hvad man kan gøre, når der er mobning

  • Sig det til en voksen forældre/lærer
  • Hjælp den som bliver mobbet - støt op
  • Stå sammen mod mobberen og sig stop
  • Fortæl det til dine venner, hvis du bliver mobbet
  • Inviter den, som bliver mobbet, med i aktiviteter
Hvad gør I, hvis antimobbestrategien ikke overholdes?

Ved at have et kontinuerligt fokus på antimobbestrategien ved personalemøder og lign. samlinger for det pædagogiske personale sikrer ledelsen, at den nyeste viden på området samt retningslinjerne fra nationalt, kommunalt og lokalt hold er gældende basis for arbejdet med klassernes trivsel og for handleplanernes udarbejdelse.

Skulle dette mod forventning ikke være tilfældet, er det ledelsens ansvar at formidle kendskabet til antimobbestrategien til personalet på anden vis og gennem undersøgelse og analyse klarlægge, hvorfor strategien ikke overholdes og dernæst gentage eller tydeliggøre retningslinjerne samt konsekvenserne af ikke at følge dem. I yderste konsekvens kan der træffes disciplinære sanktioner, men vigtigst er det at arbejde med at styrke forståelsen af ​​vigtigheden af ​​at bekæmpe mobning.

Hvis antimobbestrategien ikke overholdes i forældregruppen, kan ledelsen overveje at iværksætte temamøder med fokus på, hvordan elever indgår i konstruktive og trygge fællesskabende relationer.  Ligeledes kan det overvejes, om eleverne med fordel kan inddrages yderligere i at skabe god trivsel for alle på Kristrup Skole.  I sidste ende er det vigtigt for ledelsen at være proaktiv og konsekvent i håndteringen af ​​mobning og i at sikre, at de fastlagte retningslinjer og politikker bliver fulgt.