Antimobbestrategi

Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Vi vil være en skole for alle. Vi vil have et miljø, man kan udvikle sig i, og som er præget af fællesskabsfølelse, tryghed, respekt og tolerance.

Hvad forstår vi ved trivsel?

Trivsel er, når man befinder sig i et miljø præget af gensidig respekt, tryghed, interesse og glæde. Eleverne skal opleve et godt miljø for udvikling og læring. Trivsel er ikke statisk, men en proces, der til stadighed er i bevægelse og kræver opmærksomhed fra både elever, forældre og personale. God trivsel er et fælles ansvar.

Hvad forstår vi ved mobning?

Mobning er, når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer eller udelukkes fra et socialt fællesskab. Mobning kan foregå i skolen, i fritiden eller på sociale medier.

Hvad forstår vi ved konflikter?

Konflikter er et udtryk for, at to eller flere personers modstridende interesser eller behov støder sammen.

Forebyggende arbejde på Kristrup skole

Der er mange initiativer, vi på skolen kan foretage for at forbedre elevernes trivsel og derved minimere risikoen for mobning. Den vigtigste del af dette arbejde foregår i klasselokalet, skolegården, SFO og klubben. Her er det væsentligt, at eleverne lærer at acceptere og giver plads til forskelligheder. På skolen skal eleverne mødes af tydelige voksne, der er gode forbilleder og som støtter og vejleder børnene i at håndtere konflikter, og som er parate til at gribe ind, hvis det er nødvendigt.

Arbejdet med elevernes trivsel foregår også i mange andre sammenhænge, og det er skolens opgave at have øje for elevens samlede situation.

Det gode klassemiljø

Et godt klassemiljø er en forudsætning for at undgå mobning.

Grundlaget for det gode klassemiljø starter allerede i førskolegruppen og det fortsætter i børnehaveklasserne og hele vejen til 6. klasse.

Vi bruger perioden med førskolegruppen til at se børnene an, så vi får mulighed for at sammensætte gode klasser. Klassedannelserne sker i et samarbejde mellem personale fra dagtilbuddene, der kender børnene fra tidligere, skolen eget personale der er tilknyttet førskolen samt skolens ledelse. Vi er meget bevidste om, at den gode skolestart er vigtig for en god og sund klassekultur, hvor alle gives mulighed for trivsel, og mobning undgås.

I hele skoleforløbet samarbejdes der i årgangsteams. Teamets medlemmer har i fællesskab ansvar for at skabe rammerne for det gode klassemiljø i klasserne på årgangen. På alle årgange arbejdes der med klasseregler, god omgangstone og trivsel. Arbejdet er fortløbende, og elever og forældre inddrages undervejs i skoleforløbet.

Hvordan inddrager vi forældrene i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning?

Forældrene har medansvar for at skabe god trivsel i klassen. Den bedste måde, man som forældre kan bakke op om sit barns/klassens trivsel på, er ved at være et godt forbillede i alle sammenhænge. Dette er man blandt andet, når man omtaler skolen og andre børn og forældre i positive vendinger. Gode relationer mellem klassens forældre styrker også elevernes trivsel i og uden for skolen.

Årgangsteamet skaber rammerne for, at forældre har mulighed for at drøfte klassens trivsel. Det kan bl.a. ske på forældremøder. Ved skolestart præsenteres der ved et af de første forældremøder værktøjer til godt forældresamarbejde både i og uden for skolen. Vi anbefaler, at klassens forældre arrangerer aktiviteter for elever og forældre. udenfor skoletiden.

Som skole forventer vi, at man som forældre til en elev på Kristrup Skole bakker op om og deltager positivt og aktivt i sit barns skolegang. Åbenhed omkring eventuelle udfordringer skaber gode muligheder for at forebygge konflikter og mobning.

Vi opfordrer alle forældre til at henvende sig direkte til skolen, hvis der opleves noget, der undrer eller vækker bekymring ift. mistrivsel eller mobning hos eget eller andres børn. I første omgang kontaktes en fra årgangsteamet, dernæst kontaktes skolens ledelse.

Tidlig indsats

Vi samarbejder med distriktets børnehaver omkring en god skolestart. Vi får en god overlevering af børnene, og så vidt det er muligt, er der en medarbejder fra hver børnehave med i førskolegruppen.

Venskabsklasser

Formålet med venskabsklasserne er at give eleverne nogle gode oplevelser og danne relationer med på tværs af alderstrin.

0. årgang er venner med 3. årgang.

1. årgang er venner med 4. årgang.

2. årgang er venner med 5. årgang.

6 årgang er venner med 6 årgang fra Søndermarksskolen.

Eleverne i vores specialklasser er venner på tværs af klasserne.

For de yngste elever drejer det sig om at få kendskab til nogle ældre elever på skolen, så de kan føle sig mere trygge ved de store.

For de ældste gælder det om, at de skal lære at tage ansvar og vise hensyn til de små.

Hytteture/lejrskoler

Hytteture og lejrskoler er en fast integreret del af skolens hverdag. Eleverne kommer i løbet af deres skoletid på 2 udflugter med overnatninger. Udover det faglige indhold i lejrskolerne er der også et socialt formål. De fælles oplevelser, man får på lejrskolerne, er ofte med til at styrke det sociale netværk i klassen, da eleverne får lov til at møde hinanden under andre forhold end dem, de er vant til i klasselokalet. Det er skolens opfattelse, at lejrskolerne dermed bidrager til at fremme trivsel.

Emneuger

I løbet af skoleåret afvikles to emneuger. Den ene uge er en trivselsuge. Trivselsugen er placeret i ugen op til efterårsferien, og den kobles sammen med skolernes motionsdag. I denne uge arbejder alle årgange med aktiviteter der styrker trivslen og fællesskabet.

Nye elever

Forældre til nye elever inviteres indledningsvist til et opstartsmøde med skolens ledelse samt lærer og pædagog fra det modtagende klasseteam. Når der starter en ny elev i klassen informeres klassens elever og forældre af teamet, så de kan bakke op om en god skolestart.

Fravær

Såfremt en elev har højt eller bekymrende fravær, undersøger skolens ledelse og årgangsteamet årsagen til fraværet. Nødvendige tiltag iværksættes.

Trivselsmåling

Udarbejdelse af trivselsmåling og undervisningsmiljøvurdering foregår hvert år. Resultater og handleplan kan ses på skolens hjemmeside og indgår i skolens Kvalitetsrapport.

Digital mobning

Digital mobning sidestilles med dårligt fysiske miljø og mobning på anden vis.

Frem for at opstille forbud, arbejder vi på skolen med etiske regler i forbindelse med brug af sociale medier. På mellemtrinnet er brugen at sociale medier et tema som tages op med elever i skoletiden og med forældrene på et af forældremøderne. Vi opfordrer til, at forældre følger deres barns brug af de sociale medier, og taler med dem om regler og brug. Mobning på de sociale medier foregår som oftest i fritiden, men konflikterne tages med ind i skolen. En enkelt regel i kommunikationen her er: Vær tydelige - forsøg herved at undgå misforståelser, og vær et godt forbillede i den måde du selv bruger sociale medier.

Der henvises i øvrigt til skolens princip for brug af mobiltelefoner.

Skolens kompetencecenter

Kompetencecenterets personale er en ressource, som de enkelte årgangsteam kan benytte til forebyggende arbejde og sparring i forhold til enkelte elever eller klassers faglige og sociale trivsel.

Hvad gør vi konkret, når mobning er konstateret, og hvordan sikrer vi os, at mobning ikke gentager sig?

1. Repræsentanter fra teamet og forældre mødes og får klarlagt den konkrete situation. Mødet kan foregå på foranledning af begge parter.
2. På baggrund af mødet aftales der konkrete handlinger. Der bør arbejdes med de implicerede børn og med hele børnegruppen, da mobning anses som udtryk for uhensigtsmæssige dynamikker i børnenes miljø eller mistrivsel hos et barn.
3. Forældregruppen i klassen inddrages, hvis det skønnes relevant. Vi opfordrer til, at man henvender sig på skolen og/eller til forældrene til den eller de børn det omhandler, hvis man oplever noget, der ligner mobning.
4. Årgangsteamet har ansvar for at følge op på det enkelte barn og klassens trivsel.

Ledelsen inddrages ved behov.

Elevrådets bud på hvordan man undgår eller stopper mobning

Det kan man gøre for at forebygge mobning

• Sætte fokus på det gode frikvarter (bruge rød, gul og grøn kort når man kommer ind fra frikvarter)
• Skabe en god kultur i klassen fx gennem samarbejdsøvelser
• Kende hinanden godt på tværs af årgangene - aktiviteter
• Flere faste dage til venskabsklasser
• Mobbepatrulje
• Faste antimobbedage.

Det kan man gøre, når der er mobning

• Sig det til en voksen forældre/lærer
• Hjælp den som bliver mobbet - støt op
• Stå sammen mod mobberen og sig stop
• Fortæl det til dine venner, hvis du bliver mobbet
• Inviter den, som bliver mobbet, med i aktiviteter.