Indskoling

Indskoling foregår fra 0.-3. klasse. I indskolingen er der et udvidet samarbejde mellem lærere og pædagoger.

Efter børnehave/førskole starter barnet i 0. klasse (børnehaveklasse). 0. klasse er et forberedende år, hvor barnet skal lære, hvad det vil sige at gå i skole. 0. klasse bygger bro mellem dagtilbuddets legende aktiviteter og skolens fagopdelte undervisning.

Fra 1. klasse begynder barnet at have fagopdelt undervisning. Se hvilke fag, dit barn skal have i indskolingen.

Det udvidede samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen gør det muligt at sætte fokus på alternative undervisnings- og læringsformer, der kan tilgodese børn med behov for en særlig indsats.

I indskolingen samarbejder vi i årgange, hvilket betyder at vi arbejder dels i primærgrupper/klasser og dels i hold.

Eleverne arbejder i hold af varierende størrelse og sammensætning – alt efter hvad der er hensigtsmæssigt fagligt og socialt for den enkelte elev, og alt efter hvilke lærerkræfter der er. Holdene er ikke faste, men dannes efter behov. Ligeledes er skemaet fleksibelt og ændres efter, hvad der bedst støtter indhold og aktivitet.