Lærerstuderende

En god skolestart er altafgørende for et godt videre skole- og uddannelsesforløb, og dermed for de muligheder man får i voksentilværelsen. På Kristrup Skole bestræber vi os på at skabe en tryg skolestart med størst mulig sammenhæng mellem dagtilbud og skole, samt en høj grad af forældreinddragelse. Derudover vil vi sikre, at alle vores elever gennem alsidig og målbaseret undervisning opnår så højt et fagligt niveau, som det er muligt, inden de fortsætter på overbygningsskolen i nærheden. Alle skal blive så dygtige, de kan, både fagligt og socialt.

"Glade børn lærer bedst"

Vi vil skabe livsduelige og nysgerrige hele mennesker med mod på livet og lyst til at lære.

Kristrup Skole har høj faglighed, og hver elev udfordres optimalt i hvert fag. Skolen har plads og rum til kreativitet og forskellighed. På Kristrup Skole skabes et stærkt fundament for livslang læring og udvikling, hvor børnene bevarer motivationen og glæden fra første skoledag. På skolen er alle en del af fællesskabet og trives. På Kristrup Skole tør man lave fejl, for der er gensidig anerkendelse og respekt. Kristrup Skole er en aktiv medspiller i lokalsamfundet og et forbillede for andre skoler.

Høj faglighed/læring

På Kristrup Skole har vi fokus på at skabe et miljø, der fremmer høj faglighed og læring, hvor eleverne lærer mest muligt og udfordres der, hvor de er.

Kreativitet og forskellighed

Forskellige læringsformer og variation i undervisningsformer. Mangfoldighed er en styrke, hvor forskelligheden udnyttes både fagligt og socialt. Skolen emmer af kreativitet, og eleverne udforsker og eksperimenterer i de forskellige fag.

Motivation

Motivationen skabes igennem et positivt og anerkendende miljø samt udfordrende undervisning, der giver mening for den enkelte elev.

Fællesskab

Det er alles ansvar at skabe en god skole, hvor alle respekteres, og alle føler, at de er en vigtig del af skolen.

Teamsamarbejdet er prioriteret høj på Kristrup Skole. Årgangsteamet er det bærende team, og der er skemalagt teamtid for alle årgangsteams på skolen. Lærerne og pædagogerne samarbejder om elevernes trivsel og læring og er derfor en naturlig af skole/hjem-samarbejdet blandt andet ved at begge parter er repræsenteret ved skole/hjem-samtaler og forældremøder. Der er fokus på at skabe den bedste skoledag for alle elever.

Ligeledes er skolen indrettet til fælles forberedelse i årgangsteam. Som praktikant får man derfor mulighed for at have en arbejdsstation i årgangens forberedelseslokale, så man derved kan opleve samarbejdet på årgangen.

Hvert team har en repræsentant/koordinator, som er bindeleddet mellem beslutningerne i de forskellige teams og skolens ledelse. Herved sikres, at alle medarbejdere føler sig hørt i vigtige beslutninger.

Eleverne inddrages så vidt muligt i skoledagen, ved at hver klasse udvælger to repræsentanter til elevrådet. Ligeledes sidder to elevrepræsentanter i skolebestyrelsen.

Førskolen

Førskolen er et tilbud, der starter i perioden marts/april for at sikre en tryg og glidende overgang fra dagtilbud til skole for kommende børnehaveklassebørn og SFO. Det er frivilligt at flytte barnet.

Indskolingen 0.-3. klasse

Formålet med indskolingen er at sikre en høj kvalitet i grunduddannelsen for alle børn samt minimere eksklusionen til specialtilbud.

I indskolingen er der et udvidet samarbejde mellem lærere og pædagoger.

I indskolingen samarbejder vi dels i årgange, primærgrupper/klasser dels hold. Holdene varierer i størrelse og sammensætning - alt efter hvad der er hensigtsmæssigt fagligt og socialt for den enkelte elev.

Skemaet er fleksibelt og ændres efter, hvad der bedst støtter indhold og aktivitet.

Mellemtrin

Mellemgruppen arbejder hovedsageligt i klasseteams om den pædagogiske planlægning og indsats, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og potentialer.

Udskoling

Eleverne på Kristrup Skole skifter efter 6. klasse til Tirsdalens Skole.

Formålet med skoleskifte er, at de ældste elever placeres i et fagligt og stærkt udskolingsmiljø med flere spor på hver årgang og en bred vifte af valgfag at vælge imellem.

Andelen af børn med dansk som andetsprog udgør 7% af den samlede elevgruppe. Vi har derfor gode muligheder for at tilbyde en god støtte for disse børn via medarbejdere, som har ekspertise indenfor dette felt.

Skolens udviklingsmål

Kristrup Skole arbejder i øjeblikket med udviklingsmålene:

• PLF - observation, feedback og deprivatisering
• Åben skole - co,teaching, Bevægelse i skolen
• Professionel kapital og Skolen for alle
• Trivsel og fravær
• Pædagogiske læringsplatforme herunder Aula og Min Uddannelse (mål, data, evaluering)
• PLC - udvikling af PLC sammen med folkebiblioteket
• Inklusion.

Målet er, at flere elever føler sig inkluderet i den almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger og faglige udfordringer - og ikke udskilles. Vi ønsker at styrke evalueringskulturen her på skolen.

Vi arbejder med klassescreeninger i fagene, forskellige evalueringsmetoder afprøves. Socialt arbejdes der med klassetrivsel.dk.

Intensionen er at skabe en sammenhæng fra dagtilbud til udskoling i samarbejde med naboskoler og institutioner.

Skolens ledelse har ansvaret for praktikken på skolen.

Praktik-koordinatorens rolle

Praktikkoordinatoren har den koordinerende rolle i forhold til at finde praktiklærere og være ansvarlig for, at praktikanterne får et passende antal undervisningstimer, vejledning og feedback inden, under og efter praktikforløbet på Kristrup Skole. Praktikkoordinatoren er forbindelsesled mellem skolen og VIA. Praktikkoordinatoren indstiller ligeledes praktiklærere til praktikprøven, samt forbinder praktikanter og praktiklærere. Sammen med mentor har praktikkoordinatoren ansvaret for, hvorvidt en praktikant har bestået praktikken.

Mentors rolle

Mentor er ansvarlig for afholdelse af praktiklærermøder herunder forberedelse af praktiklærerrollen, ansvarlig for at praktiklærer har kendskab til udgivelser i forbindelse med praktikken, at praktiklærer har kendskab til deadlines og programmer, såsom praktikportalen og Wiseflow.

Ligeledes er mentor ansvarlig for, at alle praktikstuderende føler sig velkomne på skolen, ansvarlig for praktiske forhold for den studerende, herunder at den studerende har underskrevet børneattest og tavshedserklæring, samt kan fremvise en ren straffeattest. Mentor er ansvarlig for afholdelse af besøgsdage og samarbejdsdagene ml. Søndermarksskolens og Tirsdalens Skoles praktikanter.

Mentor deltager i samarbejds-eftermiddage på VIA, herunder diverse møder. I forhold til den studerende giver mentor mulighed for vejledningstimer i alt det, der ikke direkte har forbindelse til praktikundervisning i den pågældende klasse, eks. vejledning i opgaveskrivning, observationsteknikker, samarbejdsrelationer, praktikanters rolle, forventninger, praktikantens udviklingsområder, etablering af nye samarbejdsrelationer.

Praktiklærerens rolle

Udvælgelse af praktiklærere

På Kristrup Skole bliver man praktiklærer, fordi man har lyst til det, og fordi man evner at dele ud af sin viden og erfaring til de studerende. Det er således den enkelte lærers valg at tilkendegive, om man har lyst og overskud til den opgave. På den måde tilrettelægges det bedst mulige praktiklæringsmiljø og dermed den bedste uddannelse for den studerende. Samtidig fordres det også, at den enkelte lærer er parat til at lade sig og sin undervisningspraksis blive genstand for diskussion. Ligeledes skal årgangsteamet have forståelse for, at man skal have praktikanter, da al forberedelse sker i de fælles forberedelseslokaler.

Praktiklærerens baggrund og erfaring

På Kristrup Skole vil man som studerende møde linjefagsuddannede praktiklærere eller lærere med tilsvarende kompetencer med forskellig anciennitet. Fælles for alle er dog høj faglighed og engagement i deres arbejde.

Praktiklærerne står for den fag-faglige undervisning. Dels i form af før-vejledningen, hvor de interesserer sig for begrundelser og overvejelser i forbindelse med tilrettelæggelsen af det forestående undervisningsforløb. Dels i forbindelse med efter-vejledningen, hvor der tages udgangspunkt i den studerendes oplevelser og refleksioner, samt praktiklærerens observationer af de studerende i klassen. Ligeledes vil praktiklæreren varetage den løbende vejledning med afsæt i konkrete observationer, som udføres under overværelsen af de studerendes undervisning og arbejdet med eleverne. Endvidere sikrer praktiklærer, at de studerende får mulighed for at tilegne sig kompetencer i forhold til de tre praktikniveauer i læreruddannelsen (Didaktik, relationsarbejde samt klasseledelse). Vejledning vil som oftest foregå i praktikgruppen, men kan i enkeltstående tilfælde, hvis én af parterne ønsker det, være individuel. Vejledningens omfang og tidspunkt aftales med de enkelte praktiklærere efter relevans.

Praktiklæreren har også ansvaret for at vejlede de studerende i forhold til lærergerningen generelt i forbindelse med undervisning i de forskellige klasser.

Praktiklæreren lavet et skema for besøgsdagene, udarbejder færdige praktik-skemaer og sørger for at holde regnskab med vejledningstid, fælles forberedelse og undervisningsevaluering/vejledning. Praktiklæreren deltager i relevante kurser på VIA samt deltager i praktikmøderne med mentor.

På Kristrup Skole betragter vi de studerende som vores kolleger. De studerende får adgang til vores Intrasystem - AULA og Min Uddannelse. Her vil de kunne kommunikere med kolleger, forældre og elever; der kan hentes inspiration og materialer, ligesom de i øvrigt kan følge med i hvad der ellers sker på skolen af stort og småt. Det er forventeligt, at de studerende præsentere sig på AULA for kollegaer, forældre og elever.

Hvilke krav stilles til de studerende?

Vi forventer, at de studerende er nysgerrige, involverende, engagerede og har lyst til at indgå i arbejdspladsens mange forskelligartede fællesskaber både i og omkring skolens kerneydelse, undervisningen, men ligeså i forhold til elever, forældre, kolleger og ledelse. Disse forventninger skulle gerne gøre, at den studerende forholder sig relationelt og professionelt til sin omverden.

Det er en forventning, at de studerende opstiller konkrete, individuelle mål inden for de tre kompetenceområder:

• Didaktisk kompetence
• Relationskompetence
• Klasseledelseskompetence.

Tilstedeværelse på skolen

Man skal som studerende forvente en arbejdsuge på 37 timer inklusiv forberedelse og studietid. Lærerne har en tilstedeværelsestid på 39,5 timer om ugen, ligesom alle har en pulje på ca. 20 timer til skole/hjem samarbejde ex. skole/hjem samtaler, forældremøder, skolefest.

Som studerende på 1., 2. og 3. praktikniveau er der tilstedeværelsestid på 37 timer om ugen. I den tid forventer vi, at den studerende følger den aftalte plan, således at den studerendes hverdag mest muligt ligner en lærers. Det betyder deltagelse i møder med både kolleger, ledelse, elever, forældre og eksterne parter omkring skolen. Ydermere forventer vi, at den studerende løser de opgaver, der er i tilknytning til den daglige undervisning i al almindelighed i de klasser, hvor den studerende er i praktik. Der kan således være tale om aftenarrangementer i praktikperioden.

Den studerende kan på lige vilkår benytte de medarbejderfaciliteter, som skolens øvrige personale anvender i hverdagen.

Ved praktikkens start får man som studerende en oversigt over “komme/gå”-tider. Det er kun efter aftale med praktiklæreren, at man kan flexe i sin forberedelsestid, mens al fravær fra undervisningstid skal aftales med praktikkoordinator.

Vi forventer

• at de studerende er fagligt velfunderede.
• at de studerende møder velforberedte til såvel undervisning som møder og vejledning, samt overholder de aftaler, der er indgået mellem praktiklærer og studerende.
• at de studerende er aktive, opsøgende og initiativrige og på den måde selv er forpligtede på at skabe den bedste praktikperiode for dem selv. Det er praktiklæreren, der har ansvaret for dagsordenen på møderne. De studerende kan fremkomme med ønsker til tema, dog senest 48 timer inden mødet.
• at det så vidt muligt vil kunne lade sig gøre, at der placeres feedback i umiddelbar forlængelse af gennemført undervisning.
• at de studerende indbyrdes giver hinanden respons og sammen reflekterer over gennemført undervisning.
• at såvel fokuspunkter som observationer generelt og efterfølgende refleksioner fremgår af den studerendes portefølje.
• at de studerende deltager i skolens hverdag og er aktiv i møder der indgår som en naturlig del i forhold til praktikken bl.a. teammøder, personalemøder, samtaler med forældre, koordinerings konferencer, netværksmøder, PPR, kurser på skolen, arrangementer, vagter m.m.

Helt overordnet forventer vi et fagligt, personligt og professionelt stykke lærerarbejde fra den studerende både i forhold til de medstuderende, praktiklæreren, klassernes team, det øvrige personale samt skolens øvrige interessenter. Kun på den måde bliver samarbejdet udbytterigt for alle parter.

Inddragelse af de studerende i skolens og klassens skole/hjem samarbejde

De studerende vil have mulighed for at deltage i forældremøder og skole/hjem samtaler i det omfang det er muligt. Deltagelse i samtaler kan dog kun ske såfremt de involverede elever og forældre på forhånd har givet deres samtykke hertil. Det aftales med praktiklæreren i hvilket omfang det skønnes aktuelt og relevant.

Regler for optagelse af video og audio

Optagelse af video og audio kan kun ske efter forudgående tilladelse fra de involverede.

Antal lektioner og vejledningstimer

Praktiktimer

16 undervisningslektioner i alt pr uge.

Minimum 4 lektioner pr. uge i linjefaget. Det vil være muligt for de studerende dels, at følge praktiklæreren i andre af vedkommendes timer/fag, og ligeledes vil det være muligt for de studerende at følge andre lærere på skolen i de studerendes kommende linjefag.

Observationstimer

Minimum 5 timer pr uge. Det kan ikke forventes, at man kun observerer i sine linjefag.

Vejledning med praktiklæreren

3 timer pr studerende som en samlet pulje til praktiklæreren.

En halv times individuel bedømmelsessamtale.

Kvalitetssikring og udvikling af praktikken

Evaluering og eksamen

Praktikken afsluttes med en mundtlig evaluering af praktikken med den praktikansvarlige. Praktikkoordinator eller mentor vil kunne være til stede ved evalueringen.

Den studerende vil til en individuel samtale før praktikkens ophør have fået besked på, hvorvidt denne har bestået eller ikke bestået praktikken, hvilket herefter meddeles læreruddannelsen. Den studerende vil blive gjort opmærksom på, at denne ikke lever op til kompetenceområderne, så snart praktiklæreren ser tegnene. Såfremt praktikken ikke bestås, skal denne tages om på skolen.

Skolens deltagelse ved prøverne i praktik

Kristrup Skole vil kunne tilbyde, at første praktikprøve afvikles på skolen. Anden praktikprøve afholdes på Søndermarkskolen, og tredje praktikprøve afholdes på Tirsdalens Skole. Såfremt der ønskes et andet prøvested end på skolen, deltager repræsentant(er) fra skolen gerne.

Besøgsdage

På Kristrup Skole afholder vi 2 besøgsdage. Her inviterer vi de studerende til at møde praktiklærerne, mentor og kommende elever. Her vil man som studerende få en rundvisning på skolen samt få de vigtigste informationer samt få anvist kommende forberedelsesrum. Man skal medbringe uni-login, så de studerende kan oprettes i AULA, samt underskrive børne- og straffeattest.

De studerende orienteres om, at de er pålagt tavshedspligt.

Vi forventer, at de studerende er orienteret i skolens uddannelsesplan, skolens folder og i praktikhåndbogen. Ligeledes forventer vi, at de studerende har præsenteret sig på AULA for forældre, kollegaer og elever.

Ved besøgsdagen får man som studerende udleveret arbejdsplan og uddannelsesplan til gennemgang og kalenderen koordineres i forhold til praktikken, møder ajourføres løbende. Ønsker til observation, refleksionstimer og andre læreropgaver mm gennemgås.

I 2. og 3. praktik forventes det , at man allerede ved besøgsdagene aftaler eventuelle emner til praktikken med praktiklæreren. Herved påbegyndes forberedelsen til praktikken allerede ved besøgsdagene.

Praktikken på 4. studieår planlægges som udgangspunkt som en alenepraktik, men der kan forekomme situationer hvor enkelte fag vil foregå som gruppepraktik.

Særligt for første praktik er, at denne er en observationspraktik. Det vil sige, at de studerende observerer praktiklærerens undervisning. På Kristrup Skole ser vi dog gerne, at de studerende selv kommer på banen og står for dele af "planlægning, gennemførelse og evaluering" af undervisning i hovedparten af praktikperioden.

Hvordan arbejdes der med kompetencemålene på 1. praktikniveau?

Kompetenceområde 1: Didaktik

Fase 1: Praktiklæreren varetager undervisningen og gennemfører et forløb i den første uge. Praktiklæreren har på forhånd redegjort for sine overvejelser over for de studerende. De studerende reflekterer over organisering, metoder og mål.

Fase 2: De studerende planlægger og gennemfører individuelt små forløb. De studerende evaluerer i samarbejde med praktiklæreren hinandens forløb og finder fokusområder, som de efterfølgende skal være opmærksomme på.

Praktiklæreren og de studerende laver en fælles overordnet plan og fælles detailforberedelse for undervisningen. Der aftales individuelt i hvor stort omfang, de studerende kan/vil stå for hele/dele af undervisningen. Der gives kort feedback i forlængelse af timen hvis muligt, herudover vil der være en gruppevejledning, som vil være mere dybdegående. Praktiklæreren viser de studerende forskellige evalueringsformer i undervisningen.

Kompetenceområde 2: Klasseledelse

Fase 1: De studerende observerer praktiklærerens undervisning og er opmærksomme på fokuspunkter, som på forhånd er aftalt med praktiklæreren – til dette bruges et observationsskema. Det er vigtigt, at de studerende er bevidste om, at de er rollemodeller – specielt når de er i klassen. Derfor er man på uanset, om man står for undervisningen, eller om man observerer i klasserummet.

Fase 2: De studerende og praktiklæreren planlægger herefter sammen de studerendes undervisning. Praktiklæreren guider undervejs ift. struktur, tydelighed, ansvarlighed etc.

Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

Praktiklæreren videregiver viden til de studerende om relationsarbejdet i klassen og sætter fokus på dette blandt andet i vejledningen med de studerende. De studerende skal have et indblik i arbejdsgange fx i forbindelse med forældresamarbejde, herunder planlægning og gennemførelse af skole/hjem samtaler. De studerende har under hele praktikperioden fokus på relationsarbejdet og skal forsøge at opbygge relationer både en til en og på klasse niveau.

Hvordan arbejdes med kompetencemålene på 2. praktikniveau?

Kompetenceområde 1: Didaktiv

De studerende bruger besøgsdagen på skolen sammen med praktiklæreren og danner sig i den forbindelse et lille indtryk af klassen. Herefter planlægges i samarbejde et undervisningsforløb, som de studerende i den efterfølgende praktik gennemfører. Praktiklæreren giver forslag til, hvordan man kan evaluere mundtligt og skriftligt, og de studerende evaluerer undervisningsforløbet ved fx test.

Fokus i vejledningen er på evaluering af undervisning, og på hvordan man som lærer kan forbedre sit undervisningsforløb, så det giver eleverne større læringsudbytte – med andre ord, hvordan man kan tilrettelægge sin undervisning, så alle elever bliver så dygtige, som de kan.

Kompetenceområde 2: Klasseledelse

Praktiklæreren præsenterer forskellige organiseringsformer for de studerende, som har mulighed for at afprøve disse i praktikken. I forbindelse med vejledning forholder praktiklæreren sig spørgende og reflekterende fremfor rådgivende – så de studerende selv finder frem til den lærerrolle, der passer dem! Det er vigtigt, at de studerende i praktikken gør sig nogle erfaringer med at starte/slutte undervisning, at kunne håndtere uro på forskellige måder, kunne lede skift i undervisningen og handle, når noget sker/opstår i undervisningen.

Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

Praktiklæreren skal huske at inddrage de studerende i planlægningen og give plads til, at de kan undervise – de studerende skal udvise initiativ! De studerende skal kunne kommunikere med forældre om formål og indhold i undervisningsforløbet og skal i den forbindelse udarbejde et forældrebrev, som sendes ud før praktikken.

Hvordan arbejdes der med kompetencemålene på 3. praktikniveau (4. studieår)?

Kompetenceområde 1: Didaktik

De studerende bruger, ligesom på 2. praktikniveau, besøgsdagen på skolen sammen med praktiklæreren til at danne sig et indtryk af klassen. Herefter aftales de overordnede emner og mål for praktikken. Den studerende planlægger et undervisningsforløb og har gjort sig overvejelser om læringsmål, tegn på læring og evaluering, hvilket danner grundlag for vejledningen i praktikken. Ligeledes skal den studerende i samarbejde med kolleger/praktiklærer kunne begrunde sit undervisningsforløb, læringsmål, tegn og evaluering.

Fokus i vejledningen er på evaluering af undervisning, og på hvordan man som lærer kan forbedre sit undervisningsforløb, så det giver eleverne større læringsudbytte - med andre ord, hvordan man kan tilrettelægge sin undervisning, så alle elever bliver så dygtige, som de kan.

Kompetenceområde 2: Klasseledelse

Den studerende kan lede undervisningen og etablere klare og positive rammer for elevernes læring og klassens sociale fællesskab. Vi forventer, at den studerende selv gør sig erfaringer med og prøver at løse klassens inklusionsarbejde, konflikthåndtering og mobning i det omfang, det opstår i praktikken.

Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

Vi forventer, at den studerende gennem en positiv og anerkendende tilgang arbejder for at skabe god kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. Vi forventer, at den studerende - udover at have fokus på det faglige indhold i praktikken - er opmærksom på, hvor vigtigt det er at skabe gode relationer til eleverne og tør tage "svære" samtaler med henblik på at skabe bedre relationer eller løse konflikter. De studerende skal kunne reflektere over, hvilken betydning relationer har ift. undervisningen samt elevernes læring og trivsel.

Skole/hjem-samarbejde

Vi forventer, at de studerende forud for praktikperioden tager kontakt til praktiklæreren og skriver et udkast til et forældrebrev med informationer om, hvem de er, og hvad de vil i praktikken.

Der kan laves aftaler om, at de studerende deltager i skole/hjem samtaler, forældremøder, sociale arrangementer og lignende uden for selve praktikforløbet som en del af andre læreropgaver. Vi vil, som praktikskole, sikre os, at de studerende i løbet af deres 3 praktikforløb stifter bekendtskab med skole/hjem samtaler.

Praktik og vejledning

De studerende bliver en del af et klasse- og årgangsteam og vil herigennem få mulighed for at samarbejde med kolleger; begrunde, målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisningen.

Med praktiklæreren som vejleder og sparringspartner, får de studerende mulighed for at lede undervisningen. Inden praktikkens begyndelse er de studerende af praktiklæreren grundigt blevet klædt på til opgaven – klassens sammensætning og elevernes forudsætninger – således det er muligt for de studerende, at skabe den bedste undervisning for eleverne.

Det vil som udgangspunkt være de studerendes opgave at søge og fastholde vejledningen med udgangspunkt i kompetencemålene, således de studerende i forbindelse med praktikken lærer at knytte teori og praksis sammen.

Vejledningsforløbet på Kristrup Skole

På Kristrup Skole lægger vi stor vægt på vejledning. Den har en stor betydning for de studerendes læreproces i praktikken. Gennem vejledning skal de studerende lære at begrunde deres undervisning og deres konkrete handlinger og overveje, hvordan de løser undervisningsopgaven og den generelle læreropgave. Der vejledes i; klasseledelse, kontakt til eleverne, elevers specielle behov/forudsætninger, konfliktløsning osv. Praktiklærer og de studerende opsætter rammer for vejledningen, og der udarbejdes dagsordener til møderne.

Vejledning i løbet af praktikken

Disse vejledninger vil tage udgangspunkt i praktiklærerens observationer af de studerendes undervisning. Der vil også under praktikforløbet være en vejledningssamtale, hvor praktiklærer, praktikgruppe og en underviser fra LIA deltager. Denne vejledning skal rammesætte et praktisk og teoretisk perspektiv, der kan danne grundlag for praktikprøven.

Eftervejledning

Her vil praktiklærer vejlede på grundlag af gennemført undervisning.

Det er også her prøven i praktik ligger. Dette foregår umiddelbart i de sidste dage af praktikken, hvor praktikgruppen skal til prøve i de tre pågældende kompetencemål:

• Didaktisk kompetence
• Relationskompetence
• Klasseledelseskompetence.

Vejledning med mentor

På 1. og 2. praktikniveau arbejder mentor sammen med de studerende om at udvikle deres personlige lærerkompetencer og vil støtte de studerende i at finde en lærerfaglig problemstilling. Herudover kan mentor bruges til at drøfte individuelle og grupperelaterede problemstillinger i forbindelse med praktikken.

Evaluering af praktikperioden. Bestået/ikke bestået

Udover at skulle til prøven i praktik ligger der også en modulevaluering, hvor Kristrup Skole vurderer, med udgangspunkt i de formulerede videns- og færdighedsmål på det pågældende niveau om de studerende har bestået eller ikke bestået praktikken. Hvis en studerende ikke består, kræves der en erstatningspraktik.

Så snart en praktiklærer vurderer, at en studerende er på vej mod bedømmelsen ”ikke bestået” kontaktes mentor og praktikansvarlig. Disse skal i samarbejde med skolens afdelingsleder holde en vejledende samtale med det formål at forsøge at ændre på de forhold, der peger mod "ikke bestået".

Det tilstræbes, at de studerende får et realistisk billede af arbejdet som lærer på Kristrup Skole. Der er en tilstedeværelsespligt på skolen på 37 timer om ugen. Det forventes derfor, at den studerende også deltager i de andre læreropgaver, som ligger udover undervisning i fagene.

En praktikuge på Kristrup Skole vil i gennemsnit komme til at se ud som følgende:

Eks. på arbejdsplan og indhold

Timer: Gennemsnitlig pr. uge 37

Vi forventer at de studerende er til stede på skolen svarende til gennemsnitlig 37 timer pr. uge med mulighed for at forberede sig hjemme op til 5 timer pr. uge. De studerende deltager i relevante arrangementer. De studerende har mulighed for at flexe i forberedelsestiden efter aftale med praktiklæreren.

Mødetid: 7.45

I tiden fra 7.45- 8.00 tjekkes AULA, og mail besvares.

16 undervisningslektioner pr. uge, hvor de studerende underviser.

1 teammøde pr. uge, hvor der kan planlægges fælles, samt sættes faglige og sociale mål og evalueres.

Mindst 6 observationstimer pr. uge, timerne bruges til at observere lærer/ elever i andre fag/SFO, samt faglige observationer i enkelte til flere fag over og under niveau, således at den faglige progression tydeligøres.

Studietid, hvor den studerende evt. kan vælge at være makkerlærer.

1-2 vejledningstimer pr. uge pr. hold med praktikvejlederne.

Ca. 12 forberedelsestimer, der tænkes brugt som fælles forberedelse, logbog, team møder, faglig fordybelse, undersøgende arbejde omkring uv-materialer, kompetencecenter samt evt. andre klassetrin og fag. Ovenstående aftales med vejleder eller mentor.

Refleksionstimer i praktikperioden med mentor, hvor der sættes fokus på de tre kompetenceområder.

Mentor kan bookes onsdag formiddag og fredag efter 12 efter behov. De studerende kan aftale møde både enkeltvis og i hold.

Andre datoer:

• 22/11 forældremøde (17-19)
• 24/11 personalemøde (18.30-20.00)

Observationskatalog – ideer/inspiration af undervisningen, af Elsebeth Jensen

Stikord til observation.

Stikordene skal tilpasses de enkelte lærere/studerende og give mulighed for at rette opmærksomheden mod bestemte områder. Kun iagttagelser af forhold, der har betydning for undervisningsforløbet/læreropgaverne, skal tages med i feed-backen.

1. Det didaktiske niveau: Undervisningsplanen

Start på timen: Er der ro, snak i munden på hinanden, teoretisk gennemgang, disposition/dagsorden for timen, formål og mål for timen.

Indhold: Begrundes indholdets relevans, er det klart for alle, hvorfor dette indhold er valgt/kommer nu, inddrages elevernes erfaringer, bruges der eksempler, understreges pointer?

2. Undervisnings-, arbejds- og organisationsformer

Hvordan forløber undervisningen? Oplæg med elevspørgsmål, klassedialog/debat, instruktion til gruppearbejde/selvstændige opgaver, værkstedsarbejde etc.

Undervisningsmidler: Hvordan og til hvad bruges elektronisk tavle, tavle, overhead, lærebøger, kopiark, selvfremstillende materialer?

3. Afslutning på timen: Afrunding, konklusioner, perspektivering, snak i munden på hinanden?

Relationsniveauet: Interaktion mellem eleverne, elev(er)- lærer(e). Spørgsmål: Hvilken type: Ledende, åbne, uddybende, til hvem, adresserede, uadresserede?

Lytning og feedback: Hvordan lytter han/hun: afbryder? Lader sig afbryde? Lytter aktivt? Overhører svar, der ikke kan bruges? Spejler verbalt og kropsligt?

Markering: Er styringen overvejende hos læreren eller hos eleverne? Hvordan formulerer han/hun sine synspunkter: Direkte? Indirekte? Benytter han/hun sig af "forsigtighedsmarkører" (hyppig brug af små ord som "jo", "ligesom", "prøve", "måske")? Hvordan skærer han/hun igennem i diskussioner: Fremhæver elevernes bidrag? Undlader det?

Samtalemønster: Er alle med i diskussionen? Hvordan er tonen mellem eleverne? Hvordan er tonen mellem læreren/den studerende og enkelt elever/klassen (direkte, ironisk, sparsom, righoldig)? Har læreren/den studerende alliancepartnere? Foregår der en ligeværdig kommunikation/dialog?

Differentiering: Afstemmer læreren/den studerende sin kommunikation efter de forskellige elever?

Hvordan løser læreren/den studerende konflikter? Elever som kommer for sent? Ikke afleverer opgaver til tiden? Som ikke deltager på den ønskede måde?

Hvordan samarbejder teamet/praktikgruppen? Indbyrdes kommunikation? Arbejdsdeling i timerne?

4. Lærerpersonniveauet

Kropssprog

Øjenkontakt: Hvordan og hvem ser han/hun? Hvor ser han/hun hen?

Mimik: Hvordan reagerer han/hun på spørgsmål, elevsvar, vitser, tilråb, kommentarer?

Gestik: Hvordan bruger han/hun f. eks. hænderne – til at illustrere og regulere indholdet? Til at vise følelser?

Kropsholdning: Hvordan er hans/hendes kropsholdning generelt og i bestemte situationer?

Brug af fysisk rum: Hvor sidder, står, går han/hun – bag katederet, ved tavlen, blandt eleverne?

Stemme

Tempo: Hurtigt, langsomt?

Volumen og tonehøjde: Er stemmelejet dybt/højt, hæver/sænker han/hun stemmen, tales monotont, varieret?

Pauser: Bruger/undgår han/hun pauser- f. eks. efter spørgsmål?

Mål

• Hvad er det, eleverne skal lære i dag?
• Hvorfor skal de lære det?
• Hvad er din intention med undervisningen?
• Hvilke tegn på, at eleverne er på vej mod målene?

Evaluering

Emne/stof

• Hvad skal eleverne arbejde med? Hvorfor skal de det?
• Hvilke muligheder er der for differentiering?

Arbejdsformer

• Hvordan skal eleverne arbejde?
• Hvad skal eleverne gøre i undervisningen?
• Muligheder for differentiering?

Materiale

Hvilke materialer skal der anvendes?

• af læreren?
• af eleverne?

Ledelsesstruktur

• Hvordan vil du starte timen?
• Hvordan vil du lede timen?
• Overvejelser over rammesætning af arbejdet?
• Overvejelser over procesledelse i løbet af timen?
• Hvordan skal timen afsluttes?

Variation og rytme

• Hvordan skal rytmen i timen være?
• Hvilken variation?
• Hvor længe kan eleverne arbejde på en given måde?
• Behov for skift i timen?